Derfor skal du bruge en boligadvokat

Hvis du går med planer om at købe hus, uanset om det er første eller 5. gang, så kan der være rigtig mange fordele i at få en boligadvokat inddraget i dele af købsprocessen – hvis ikke alle dele. Det er nemlig de færreste, som er erfarne forhandlere eller ved hvordan man f.eks. skal undersøge lokalplaner fra kommunen for at se, om disse kan påvirke ens købslyst i både en negativ eller positiv retning.

Sådan sikrer du din partner

Det kan også tænkes, at du har en samlever, men det kun er dig, der står på kontrakten, når du køber hus. Der kan en eBoligadvokat også være en god ide. De kan nemlig hjælpe dig med at få lavet et testamente, hvilket vil sikre, at din partner vil have mulighed for at blive boende i huset i tilfælde af et uheld. Det kan enten være i en bestemt tidsperiode eller resten af livet. Boligadvokater kan hjælpe med mange ting.

Forhandling af pris

Det at forhandle er ikke noget, der falder naturligt for de fleste danskere. Vi forhandler sjældent, men et af de få steder, hvor vi faktisk forhandler, er vores bolig.  Det er derfor, at den manglende øvelse i forhandling kan blive en udfordring. Især hvis man har forelsket sig i boligen – og det  bliver et dårligt udgangspunkt for forhandling. Men her kan en boligadvokat hjælpe med at forhandle på dine vegne.

Hvis du selv vælger at forhandle, så husk at sikre dig selv. Det gør du, ved at få et forbehold i din købskontrakt, som gør at den kun er gyldig, hvis din boligadvokat har godkendt aftalen.

Når du har fundet drømmeboligen og der er blevet lavet en købskontrakt, skal du have lavet et skøde, som skal tinglyses. Det er først når det er sket, at du kan kalde boligen din. Indtil da, kan kreditorer fra sælgers side, nemlig tage pant i boligen på trods af at du er flyttet ind.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *