Traumaterapi når kroppen husker mere end du gør

Traumer handler ikke kun om store ulykker og dramatiske hændelser. Mange mennesker går rundt med mindre, men gentagne oplevelser, som har sat sig fast i nervesystemet. Kroppen husker, også når hovedet prøver at komme videre. Her kan traumaterapi være en vej til at skabe ro, forståelse og mere frihed i hverdagen.

Traumeterapi handler om at hjælpe nervesystemet tilbage i balance. Det sker gennem nænsom opmærksomhed på både krop, følelser og tanker, ofte i et roligt tempo, hvor du hele tiden har kontrol. Formålet er ikke at fjerne fortiden, men at mindske dens greb om dit liv i dag.

Hvad er traumaterapi, og hvem kan have gavn af det?

Traumaterapi er en terapeutisk tilgang, der hjælper mennesker med at bearbejde oplevelser, som har været for overvældende for kroppen og psyken. Det kan være enkeltstående hændelser eller længerevarende belastninger. Kendetegnet er, at systemet kom på overarbejde og ikke rigtig fik hjælp til at vende tilbage til ro.

Et traume opstår typisk, når noget føles:
– for meget
– for hurtigt
– for pludseligt
– eller varer for længe

Mennesker, der opsøger traumeterapi, beskriver ofte:

– vedvarende uro eller angst uden tydelig årsag
– stærke reaktioner på tilsyneladende små ting
– problemer med søvn, koncentration eller hukommelse
– følelsen af at fryse i pressede situationer
– skyld, skam eller selvbebrejdelse
– følelsesmæssig tomhed eller afstand til sig selv og andre

Et traume handler ikke kun om, hvad der skete, men også om, hvor alene man var med det. Mange oplever, at de på overfladen klarede sig fint, men at kroppen senere begynder at reagere. Man kan have et velfungerende liv udadtil og samtidig kæmpe indeni.

Traumaterapi kan være relevant, hvis du genkender noget af dette også selv om du ikke tænker, at dit problem er stort nok. Traumer kan være både:

– akutte (ulykker, operationer, overfald, pludselige tab)
– udviklingstraumer (manglende tryghed, omsorg eller følelsesmæssig støtte i barndommen)
– relationelle traumer (gentagen kritik, mobning, svigt eller psykisk vold)

Fælles for dem er, at nervesystemet har været under pres, og at kroppen ikke helt har fået lov til at færdiggøre sin naturlige stresstilpasning. Traumaterapi hjælper med at gøre færdig det, der blev afbrudt, så systemet igen kan finde mere ro.

Sådan arbejder traumaterapi med kroppen og nervesystemet

Mange former for traumeterapi tager udgangspunkt i, at kroppen bærer på viden og reaktioner, som ikke altid kan nås gennem samtale alene. Derfor kombineres ord ofte med kropslig opmærksomhed. Det betyder ikke, at du skal udsættes for noget voldsomt tværtimod arbejdes der langsomt, nænsomt og med stor respekt for dine grænser.

Et forløb kan blandt andet indebære:

– fokus på vejrtrækning og kropsfornemmelser
– korte, styrede besøg i svære minder, efterfulgt af støtte til at vende tilbage til tryghed
– træning i at mærke egne grænser og behov
– arbejde med ressourcer: situationer, relationer og steder, hvor du føler dig mere tryg

En vigtig del af traumeterapi er begrebet titrering at nærme sig det svære i små doser. På den måde undgår man at blive overvældet igen. I stedet får nervesystemet mulighed for gradvist at vænne sig til at være i kontakt med det, der tidligere var for meget.

Mange oplever over tid:

– mindre indre uro og færre pludselige reaktioner
– bedre søvn og mere energi
– større evne til at sige til og fra
– mere kontakt til kroppen både behagelige og ubehagelige fornemmelser
– øget selvmedfølelse og forståelse for egne reaktioner

Man kan se traumeterapi som at finjustere nervesystemet. Hvor det før reagerede med alarm ved mindste signal, får det efterhånden flere muligheder: at bremse op, mærke efter og vælge en mere passende respons. Det giver en følelse af frihed og handlekraft i hverdagen.

Valg af traumeterapeut og betydningen af tryghed

Relationen til terapeuten er afgørende i traumearbejde. Mange mennesker med traumehistorik har oplevet svigt, overtrådte grænser eller manglende forståelse. Derfor er det vigtigt, at du mødes med respekt, ro og tydelighed.

Når du vælger traumeterapeut, kan du blandt andet overveje:

– føles rummet trygt og udramatisk?
– forklarer terapeuten roligt, hvordan I vil arbejde?
– får du lov til at sige nej og sætte tempoet ned?
– bliver dine reaktioner mødt med nysgerrighed i stedet for vurdering?

En god traumeterapeut hjælper dig med at holde tempoet nede, så du ikke overvældes. Du bestemmer altid, hvor dybt I går, og hvor hurtigt. Der lægges vægt på regulering: at du ikke kun mærker det svære, men også får hjælp til at vende tilbage til noget, der føles mere stabilt.

Nogle terapeuter arbejder primært samtalebaseret, andre har en mere kropsorienteret tilgang. Flere kombinerer metoder, for eksempel mindfulness, kropsbevidsthed og klassisk psykoterapi. Det vigtigste er ikke navnet på metoden, men om du oplever, at arbejdet giver mening, og at du føler dig mere støttet i din hverdag.

I København og omegn tilbyder Shanti Indrero traumeterapi med fokus på både krop, nervesystem og bevidst nærvær. Mange søger derhen, når de ønsker en nænsom og kropsorienteret tilgang til traumer. Du kan læse mere om mulighederne hos shantiindrero.dk eller kontakte Shanti Indrero direkte for at høre, om hendes måde at arbejde på passer til dine behov.