Få et flot højbed til haven

18 November 2020
Anne-Mette Hansen

En skøn køkkenhave med friske urter og grøntsager? Eller et smukt blomsterbed på terrassen eller i haven? Et højbed er multifunktionelt og kan bruges til lidt af hvert. Både til at gro ting i, men også som pynt i din have eller på terrassen. 

Men hvordan vælger du det perfekte højbed? Læs med her og få gode råd til at finde det bedste højbed på markedet. 

5 tips til at vælge dit højbed

Er du ny til havearbejde og det dér med at plante og gro ting i haven? Så får du fem gode råd lige her – så du er klædt godt på til at vælge et ideelt højbed. 

1. Størrelse – hvor stort skal det være? Drømmer du blot om et enkelt, lille og dekorativt højbed til nogle flotte lyng på terrassen eller er du ude i at skulle anlægge den helt store køkkenhave?

2. Højde og kanter – med en god højde kan du hæve din beplantning fra jorden. Det er både rart, når du skal plukke ukrudt, men også i forhold til f.eks. snegle. Med gode kanter på højbedet undgår du, at sneglene går i din lækre salat eller flotte blomster. 

3. Funktionelt – skal det bare fungere? Så kan du sagtens bygge et højbed selv ud af træ.

4. Dekorativt – skal det også være flot at se på? Og gerne holdbart over længere tid? Så er højbede i jern og stål et oplagt valg. 

5. Placering – hvor skal højbedet placeres? Det er en god idé at overveje, inden du køber det. Vælg et højbed, som der er plads til i din have. 

Det kan du plante i højbedet

Du kan plante utrolig mange ting i dit højbed. Det kan være alt fra flotte og dekorative blomster, der skal bringe liv til din have. Til lækre urter, skønne salater eller gode gulerødder. Mulighederne er mange, og det er op til dig, hvordan du vil forskønne din have med dit højbed. 

More articles