Lasagne er en ægte middagsklassiker, man aldrig går galt i byen med

08 September 2021
Kamilla Sonne

editorial

Både voksne og børn elsker det – næsten uanset hvor i verden man kigger hen. Der kan ikke være nogen tvivl om, at lasagnen er en klassiker, som man aldrig går galt i byen med.

Ikke alene er det utroligt lækkert og noget, som de fleste bryder sig om, men det er faktisk heller ikke så besværligt at lave, som man lige går og tror.

Dertil kommer at lasagnen kan varieres i det uendelige. Faktisk er det svært at finde to lasagner, der er ens. Eksempelvis kan man finde grøntsagslasagner, lakselasagner, bønnelasagner og mange andre spændende varianter.

På den måde er det også en ret, som er svær at blive træt af. Ud over den klassiske version findes der nemlig også mange andre gode varianter, som man kan prøve kræfter med i køkkenet.

En middagsret for hele familien

De fleste børnefamilier kender nok til besværet med at skulle finde på gode retter, som man kan lave til aftensmad derhjemme. Der er nemlig flere ting, der skal gå op i en højere enhed.

For det første skal det være noget, som alle kan lide, ikke mindst børnene, som ofte kan være mere til den kræsne side. Derudover skal det være relativt hurtigt at lave, da man tit ikke har flere timer i køkkenet i hverdagen.

Samtidig er det dejligt, hvis det er en simpel opskrift, som inviterer børnene med i køkkenet.

Her er lasagne et oplagt valg, da det er en middagsret for hele familien, som opfylder stort set alle krav til god hverdagsmad.

Lasagne – god til rester og i madpakken

Det bedste ved lasagne er måske, at den også er rigtig god at gemme. Selvom den smager godt nylavet og lige kommet ud af ovnen, smager den måske endnu bedre dagen efter.

Lasagne er altså god som restemad eller til at tage med på madpakken, da den vedbliver at være lækker og smagfuld.

More articles